gif
gif
gif
gif

Prissøgning
 
Prøv vores helt nye pristjek og undgå at betale for meget for dit næste it-indkøb!

Genveje
Gå til forsiden
IT-Doktor
VIP-klub




Sponsor
Sammenlign Windows 7 og Playstation 3 priser



Sponsor
Køb harddisk og grafikkort til din PC her!

Sponsor
Brug for nyt Webhotel eller VPS?



 Nyheder
08-03-2010 10:24 Se denne artikel på Alt om DATA
Microsofts tablet er måske ude før iPad
Af Rasmus Elm Rasmussen

Flere oplysninger og en video er dukket op omkring Microsofts Courier tablet, som forventes på markedet til efterår eller vinter. Samtidig udskydes den danske iPad-lancering på ubestemt tid

Leveret af: Alt om DATA
Klik for stort billede
Annonce

Det var forventet, at Apples iPad ville være ude i butikkerne i slutningen af denne måned. Nu kan T3 så berette at producenten har annonceret, at den præcise lanceringsdato bliver d. 3. april – men kun i USA. De større europæiske lande må vente til slutningen af april. Men nu er Danmark som bekendt ikke blandt de større europæiske lande og for små lilleput-lande som vores, er der endnu ingen officiel udgivelsesdato.

Samtidig er der dog dukket mere information op omkring Microsofts modstykke til iPad, som formentlig er ude i butikkerne til efteråret eller vinteren. Om det så er tids nok til at slå iPad er tvivlsomt, men hvis Apple ikke tager sig sammen og giver os danskere den tablet de nu har tirret os med et godt stykke tid, kan det ende med at blive tæt løb.

Om Microsofts Courier så i det hele taget er konkurrencedygtig overfor en tablet med Apple-brand og indbygget iPhone/iPod-univers skal blive spændende at se, men meget tyder på, at det bliver en værdig og interessant konkurrent.

De nyeste oplysninger peger på, at det bliver en tynd sag på under en tomme, som vejer en smule over et pund og måler det samme som et traditionelt 5 x 7 foto, når den er lukket – når den foldes ud får du to skærme i denne størrelse.

Under det diskrete ydre gemmer der sig solide kræfter. En Nvidia Tegra 2 chip driver maskineriet, mens Courier desuden er udstyret med indbygget kamera og jackstik til hovedtelefoner.

Overraskende nok bliver styresystemet angiveligt ikke Windows 7. I stedet vil Courier betjenes via samme styresystem som Zune HD, Pink, og Windows Mobile 7 serien. Lidt besynderligt at Microsoft ikke benytter chancen for at promovere deres eget store flagskibssystem, men formentlig en fordel for brugerne, at de har indset at det vil være overkill og i stedet er gået samme vej som mange smartbook-producenter, der udstyre deres små computere med mobilsystemer i stedet for traditionelle styresystemer til computere.

Ideen med Courier er da også, ifølge fortrolige kilder som Engadget har talt med, at den skal tjene som en digital journal, der skal være ekstremt nem at tage med på farten. Betjeningen skal primært foregå med pen og være centreret omkring tegning og skrivning, hvilket gøres nemmere via software til håndskriftsgenkendelse.

Med et foldeligt format som dette er det selvfølgelig også oplagt med en solid ebogs-funktionalitet, og Courier skulle da angiveligt også blive integreret med en dedikeret portal til digitalt læsestof.

Konceptet lyder spændende og vi glæder os til at se en færdig version. Indtil sådan en klar kan man fornøje sig lidt med denne præsentationsvideo som Gizmodo har fået fingrene i.

Tip en ven Tip en ven    Udskriv Udskriv    Diskuter Diskuter nyheden
 
 
 
 
Tilbage Flere Nyheder...


Tilmeld nyhedsbrev
Tilmeld dig "Update" og få gratis tech-nyheder på alle hverdage. Læs mere om Update her.






Andre sites fra Audio Media A/S gif gif Alt om DATA gif T3 gif Datatid
gif gif