gif
gif
gif
gif

Prissøgning
 
Prøv vores helt nye pristjek og undgå at betale for meget for dit næste it-indkøb!

Genveje
Gå til forsiden
IT-Doktor
VIP-klub




Sponsor
Sammenlign Windows 7 og Playstation 3 priser



Sponsor
Køb harddisk og grafikkort til din PC her!

Sponsor
Brug for nyt Webhotel eller VPS?



 Nyheder
22-02-2008 13:45 Se større billede på
SkyDrive går Live
Af David Kampmann

Microsofts gratis online-lager går nu ud af beta-stadiet og giver dig 'happy hour' på kapaciteten.
Klik for stort billede
Annonce

Kan du ikke finde ud af at gemme filer på de små, irriterende usb-nøgler, som alle render rundt med, og som på en eller anden måde altid er væk, når du skal bruge dem? Heller ikke os, men fortvivl ikke, du kan smide dine filer online, gemme dem og sågar dele dem med dine venner.

Det foregår alt sammen på Bills nye online-lagertjeneste, Microsoft Live SkyDrive, som nu er ude af beta-børnehaven. Det fejrer man ved lige at give os brugere dobbelt op på lagerkapaciteten, således at vi nu lander på det pæne, rummelige 5GB.

Du får offentlige og låste mapper, så filer, du har delt i arbejdsøjemed, let kan hentes af dine venner. Dem tilføjer SkyDrive automatisk ud fra dine Messenger-kontakter, hvilket må siges at være godt tænkt.

Du kan også oprette offentlige mapper, som alle kan se, imens dine private dokumenter selvsagt kun kan tilgås af dig. Systemet virker hurtigt og veldesignet – og altså også særdeles rummeligt til daglig brug.

Da Seattle-drengene oprindeligt introducerede SkyDrive tilbage i august 2007, var det med langt mere beskedne 500Mb per bruger, men mon ikke at konkurrencen fra andre spillere, herunder naturligvis Googles Gmail og AOLs XDrive, har fået udviklingsteamet på bedre tanker – det gætter vi på.

SkyDrive er nu klar til brug i 38 lande, skriver DownloadSquad, så glem alt om den usb-nøgle, du alligevel aldrig kan finde, og tilmeld dig tjenesten ganske gratis lige her. Det kræver, at du opretter en Windows Live-konto – hvis du ikke allerede har en til Messenger. 

Tip en ven Tip en ven    Udskriv Udskriv    Diskuter Diskuter nyheden
 
 
Tilbage Flere Nyheder...

Tilmeld nyhedsbrev
Tilmeld dig "Update" og få gratis tech-nyheder på alle hverdage. Læs mere om Update her.






Andre sites fra Audio Media A/S gif gif Alt om DATA gif T3 gif Datatid
gif gif